Viser opslag med etiketten frontstykke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frontstykke. Vis alle opslag

onsdag den 6. januar 2016

Atter en ny trøje

Så blev Gittes trøje færdig så er det bare med at komme igang med en ny trøje så jeg stadig har noget at dæmpe min angst og gemyt med. Det er utroligt hvordan et strikketøj har en beroligende virkning og giver en større livskvalitet. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden og jeg er sikker på jeg spare beroligende medicin på den konto.

Trøjen jeg laver nu er en cardigan. Det der ses på billedet er fronten af forstykket og det er ca. 70 cm fra bunden til skulderen. Nu skal der samles masker op på den side der skal gå ud til ærmet og så skal hvert forstykke være ca 33 cm bredt. Når jeg har fået strikket forstykkerne færdige vil jeg sætte et billede af det her på bloggen.

Desuden ser det ud til at jeg har fået lidt gang i min trøjeproduktion, foruden den til Gitte er der 2½ der har sagt at de også ville have en trøje i mit design og det er jo bare helt fantastisk.