Håndledsvarmere


Håndledsvarmere








I dag har jeg siddet og forberedt mig på at skrive denne opskrift ren til jer. Og jeg håber I synes det er gået godt. Når de er strikkede er de rigtig behagelige at have på og man kan holde varmen. Rigtig god fornøjelse med strikningen, nu skal jeg bare til at finde på noget nyt 🙂
Håndledsvarmer / halvhandske
Denne håndledsvarmer var egentlig lavet til en lille butik vi har ved Aktivitetshuset i Odense. Vi fik solgt rigtig mange og flere har spurgt efter opskriften og her er den.
Garn: strømpegarn 210m/50g
Zauberball
Geils tynde uld eller noget der svare til.
Pinde: 5 strømpepinde nr. 3 og nr.2

Mønster: Mønstret strikkes med 2 farver * 1 r fv1, 1r fv2*. Gentag *-*hele pinden rundt, så fv1 kommer over fv1 og fv2 kommer over fv2 så der kommer striber på langs. Der strikkes med dominant farve, hvilket vil sige at det ser ud som om at den dominante er hævet over den ikke dominante.
Dette kommer frem ved at man strikker med begge farver over fingeren der holder garnet inden det strikkes og her er det vigtigt at man ikke skifter om på den orden de ligger i. Den farve der ligger tættest på hjertet er den dominante.
Opskrift:
Slå 15 m op på de fire strømpepinde. Strik 4p rib (1r1vr). På sidste pind tages ud til 17m på hver af de 4 strømpepinde.
Skift til mønster og strik 25p og begynd at strikke tommelfinger.
Tommelfingerkile:
  1. Strik 5m fra begyndelsen af p. Tag lænken op mellem m5 og m6 og strik denne dr ri den modsatte farve af m6. Strik m6 r og tag lænken mellem m6 og m7 og strik den dr r i modsatte farve af m6. Strik resten af pinden.
  2. strik ret i mønster.
3.Strik 5m fra begyndelsen af pinden og tag lænken mellem m5 og m6(den nye maske fra før) strik den dr r i den modsatte farve af m6. Strik 3m i mønster og tag ud mellem 9.og 10.m som før med dr r.
Disse udtagninger fortsætter til der er 21m i tommelfingerkilen. Altså en pind med udtagninger og en r pind, slut med en r pind.
Afslutning af tommelfingerkile
Strik 5m og luk 21m af, hvor hver m strikkes i sin farve og lukkes normalt, strik resten af pinden normalt. På næste pind slås 7m op i tommelfingerhullet, strik resten af pinden normalt
Strik nu 4 pinde(runder) og 4 pinde rib. Luk af i rib.
Venstre tommelfinger.
Strik den venstre som højre til du skal begynde på tommelfingerkilen.
Strik den 1. af de 4 strømpepinde. Strik 10m på anden pind, tag en m ud dr r i lænken 10 og 11m, strik en m, og tag en m ud mellem 11. og 12. Strik mønsterpinden ud.
Strik nu tommelfinger kilen som du gjorde på den højre.


© Lone Hansen Grove.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar