Viser opslag med etiketten Karklude. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Karklude. Vis alle opslag

fredag den 18. december 2015

Tiden læger alle sår..




Nu er vi ved at komme ovenpå efter vores Tyrkiet tur, det har taget lidt tid så derfor viser jeg lige vores "Chokoladeur". Jeg ved godt det er i det øverste af siden, men jeg ville fortælle det er meget enkelt at lave og ikke koster ret meget. Det er bare en chokoladeæske hvor jeg har sat nogen tal på af mosgummi  og så monteret det med et urværk man kan købe i hobbybutikker. Jeg har købt mit hos cchobby.dk .

Ugen har ellers været hektisk hvor jeg har lavet meget sammen med medierne, der er interessede i både den nye psykiatriseng og den brugerstyrede seng jeg har psykiatrisk afdeling. Brugerstyret seng er en seng jeg kan bruge hvis jeg får det dårligt uden at jeg skal igennem hele møllen på psykiatrisk skadestue. Jeg kan ringe imellem 8 og 22 og spørge om sengen er ledig og er den det kan jeg blive indlagt. Det er et rigtigt godt koncept og det giver mig en masse tryghed i dagligdagen.

Idag har jeg været i radioen og jeg må sige det er svært at acceptere ens egen stemme.
Strikkemæssigt arbejder jeg på flere forskellige ting sokker og karklude til julegaver, Gittes trøje hvor jeg kun mangler ganske lidt på det sidste ærme og dette sjal ovenfor. Sjalet har været lang tid undervejs men jeg har fået lavet en del på det sidste. Gittes trøje skal monteres i juleferien og julegaverne skal jo være færdig til den 24, men så er jeg osse klar til nye udfordringer.



tirsdag den 24. november 2015

Tirsdagsstrik

Om tirsdagen er jeg frivillig på Aktivitetshuset, noget der giver mig rigtig meget.
Det er en gruppe piger der alle er forskellige, men har den fælles interesse at strikke. I det sidste halve år har vi strikket til julemarked. Det er blevet til adskillige strømper og karklude. Det er sjovt at lave nogen fælles projekter hvor alle yder efter evne og nyder efter behov.
Noget af det der giver mig meget er alle de ting vi får snakket om, alle ting kan blive vendt og alle kan komme med deres mening. Der er en god tone og alle hygger sig. Herunder er et billed af noget af det vi har lavet, og det har en helt fin kvalitet til en billig penge.

lørdag den 14. november 2015

Julegaver

Når man nu ikke ønsker sig noget strik i julegave får man af mig karklude for det kan alle bruge.
Jeg har været med til at strikke en masse til Aktivitetshusets stand på julemarked i Odense.
Mine karklude har været på prøve hos naboen og hun siger god for dem, så det tror jeg på. Men man skal huske på at vaske dem først ellers tørre de ikke så godt af.

Opskriften er ikke så kompliceret 1 p ret og en p ret og vrang. Man slår 71 masker op og strikker en pind ret. Derefter strikker man en ret og en vrang hvor man begynder og slutter med en vrang. Når kluden er 30 cm lukker man den af på en af de pinde man strikker ret.