lørdag den 7. november 2015

Maskemarkøre


Så fik jeg ellers lavet strikkemarkøre og jeg har allerede fået solgt 10. Det er sjovt at det er så beroligende at lave maske markøre. Jeg har været lidt svimmel de sidste par dage så derfor har jeg ikke strikket på min bestillingstrøje  og så har jeg lavet markøre i stedet for.
Maskemarkørene koster 7,50 kr.. og hvis man køber 8 og opefter koster de 5 kr stykket. Jeg har luret forskellige steder hvor de sælger maskemarkøre  og der svinger priserne imellem 10 og 25 kr stykket
Mine markøre er udemærkede og også søde og sjove og så er de billige. Herunder kommer billeder af alle de andre.








torsdag den 5. november 2015

Strikkemarkøre

Idag har jeg strikke på min bestillings trøje. Jeg er nået til bagstykket/ryggen altså, jeg synes det er blevet meget pænt.

Men det jeg har lavet her til aften er strikkemarkøre. Jeg har lavet en lille gave til de piger der er i min strikkegruppe.
Det er vildt besparende at lave sine egne markøre for de koster 15kr pr styk i butikkerne og jeg har smidt rigtig mange af dem væk, nu laver jeg rigtig mange til mig selv.
Men jeg skal også lave nogen til 2 julemarkeder hvor jeg vil prøve at sælge dem, de skal koste 7,50 kr og nogen poser med 8 markøre, hvoraf den ene er en der skal sidde i begyndelsen af pinden, som skal koste 50 kroner.
 Jeg er meget spændt på om jeg får solgt noget, det er altid spændende
.

onsdag den 4. november 2015

Forstykke

Jeg arbejder med den trøje der er blevet bestilt og jeg hygger mig. Dette stykke er strikket som det midterste af forstykket. Lige nu er jeg ved at lave midter stykket til ryggen som skal være i familie med forstykket, men ikke ens.

Det er nu meningen at der skal strikkes ud på hver side af midterstykket, sådan at stykket bliver bredt nok. Det er bare så sjovt.

mandag den 2. november 2015

Første Bestilling på en trøje i eget design.

Dette er en trøje jeg har lavet til mig selv, ud af alle mine rester, som Jens forlangte at jeg brugte inden jeg købte nyt.

Nu er der så en der har set denne og har bestilt ikke en magen til men i familie med den.
Jeg glæder mig vildt til at komme igang med den. Her på bloggen vil jeg vise hvordan det skrider frem.

lørdag den 31. oktober 2015

Prøvedag

Sokker

Så hoppede der 2½ par sokker af pinden. Jeg kan faktisk strikke en str. 42 på en dag. Jeg slapper enormt meget af ved at strikke strømper. Garnet er Regia, det er faktisk det eneste jeg vil strikke sokker af. De kan vaskes på 40 C og hvis man har de lyster kan de smides i tørretumbleren . Godt til Jens-Henning 19 år på Nyborg Kostgymnasium. Sokke opskriften jeg bruger er en jeg har i hoved, og den kan jeg ikke skrive ned, men der findes også så mange andre opskrifter på nettet der er lige så gode.

Prøver

Gitte kommer på mandag og der skal vi snakke om en trøje jeg har lavet, som Gitte gerne vil have en der minder om. I denne trøje har jeg brugt vævestrik og derfor har jeg lavet nogen prøver hun kan se på så hun kan få noget andet også end det jeg lige har brugt på min egen." Desvære" har jeg fundet ud af jeg bliver nødt til at lave en ny trøje med vævestrik, det bliver med noget af det øverste. Jeg er ikke helt færdig med at finde ud af hvilke farver jeg vil bruge, men dette vil der komme mere om efterhånden som projektet skrider fremad.

torsdag den 29. oktober 2015

Halssmykker.

Dagen i dag er en stille og rolig en, hvor jeg er lidt småsløj, men det skal ikke stoppe mig fra at skrive på bloggen.
Jeg får da også noget ud af dagen for jeg er ved at lave strikkede smykker, og jeg må indrømme jeg prøver at lave noget som jeg har set andre steder og jeg synes jeg kommer helt godt fra det.
Denne så jeg på kreative dage i Fredericia i sidste weekend. Jeg ved ikke hvordan hun strikkede den men jeg gør således.

Strikket trekants halssmykke 

Slå 3 masker op. *Tag en m ud i hver side på hver p til der er 11m. Luk 8 m af i begyndelsen af næste p og strik de sidste 2 m,. nu er der 3 m på pinden * Gentag*-*. Gentag til smykket er langt nok.
Smykket kan nu snos om halsen, eller man kan lave det i bestemte længder og sy det sammen i nakken, så er det nemmere at holde styr på.

Hestetømme halssmykke

Jeg så i strikkedysten på Tv syd at en af deltagerene havde en hestetømme flere gange rundt om halsen så det fungerede som et smykke. Jeg syntes det så godt ud.
Det er muligt at hun havde lavet sit på en strikkemølle, men jeg laver min på en almindelig strikke lise, det tager sin tid men er også hyggelig afslappende.


onsdag den 28. oktober 2015

Al begyndelse er svær..

Dette flotte freeform billede fra vores strikke camp på Aktivitetshuset i Odense vil jeg åbne min blog.
Billedet er strikket og hæklet i små stykker der så er syet sammen. Vi var fem piger der strikkede, hæklede og syede sammen i sommeren 2015 og vi fik dette resultat ud af det. Billede hænger nu i vores kreativ rum i huset.
Det er med lidt bæven at jeg begynder denne blog,for er det jeg vil skrive interessant nok til at folk vil læse det, men nu begynder jeg og så må det komme på en prøve.
Jeg er lige begyndt at gå hjemme og jeg har tænkt mig at skrive om de små og store projekter jeg går og laver herhjemme og håber at nogen kan få inspiration af det.