søndag den 29. maj 2016

Kultur og sidepaneler

Solveig viser Ikran hvordan man strikker.

I vore strikke gruppe har vi for øjeblikket en somalisk pige Ikran i praktik. Det er lidt sjovt hun har aldrig før været i nærheden af et strikketøj. Solveig viser hende det tålmodigt for det er lidt svært når man ikke en gang har en fornemmelse af hvad en maske er, men her er det virkeligt et bevis for at strikning kan forene kulture.









Her er en trøje der er blevet for lille over maven og jeg har klippet den op i siderne for jeg vil sætte paneler ind i siderne.













Først klippede jeg trøjen op i siderne, så tegnede jeg et mønster af det jeg vil sætte ind i siderne












Så begyndte jeg at hækle små blomster som dækkede mønstret. Det gør ikke noget det stikker ud, det gør det mere spændende at se på.


Sådan ser det færdige stykke ud til slidserne i trøjen, nu skal der bare laves en til og sys på.

mandag den 23. maj 2016

Hjelholt uldspinderi







Fredag d. 20. maj var vi nogle stykker fra Aktivitetshuset i Odense på Hjelholt Uldspinderi og det var en rigtig god tur.

Vi var ude og se fårene og hvordan hyrdehundene arbejdede

Først blev ulden kartet på denne store maskine



Og senere var vi inde og se maskinerne der spandt garn

og til allersidst var vi inde i garnmekkaet hvor man kunne købe garn. Mange fik et godt lager med hjem sammen med deres smukke opskrifter. Dem kan man bl.a. se HER

Og her er lige en lille smagsprøve:

Dagen sluttede vi af på Jettes Diner i Svendborg hvor vi fik burgere i alle arter og afskygninger.
En dejlig tur.

tirsdag den 17. maj 2016

Bluse i mønsterstrik


Sådan ser udsigten ud fra min strikke plads udenfor. 

Jeg nyder det fantastisk når jeg kan sidde ude og strikker



Jeg er i gang med en top i øjeblikket der er strikket med et lille hulmønster som ikke er så kompliceret.

På dette billede kan man se diagrammet 

og hvordan mønstret ser ud når det er strikket. Det er ikke så svært at lave diagrammer selv, når man bare holder sig for øje at hver gang man laver et hul skal der også laves "en indtagning" af en maske, altså man skal strikke to masker sammen.Hvis man strikker de to masker ret sammen( som man ville strikke en alm retmaske)hælder maskerne man strikker sammen mod højre. Man kan også strikke maskerne drejet ret sammen og så vil maskerne hælde mod venstre. Her hælder maskerne mod højre.
o = slå tråden om pinden.
/ = 2 ret sammen almindeligt.
Hvis stregen vender til den anden side= strik to masker drejet ret sammen.

torsdag den 12. maj 2016

Kulturens kræfter kan...


Det var så ugen.
Ugen hvor vi lavede kulturuge om mental sundhed i Odense.
Og hvilken uge og hvorfor så skrive det på en udpræget strikkeblog ?
Jo dels fordi jeg var med til den men også fordi jeg fik mulighed for at holde et oplæg i løbet af ugen om strikke terapi.
Der var rigtig mange gode indlæg og det var rigtig hyggeligt i cafeen. I cafeen var der forskellige der kom med deres bud på hvad der gav dem mental sundhed ud i det kulturen er og kan.
Der var en der lavede billeder der havde med zentangle at gøre og en der malede feer. 2 der spillede på guitar og så havde jeg fået fornøjelsen af at sidde og strikke.
Gitte tog et billede af mig og det er jeg helt glad for, for jeg ser okay ud.
Helt igennem en pragtfuld uge hvor man kunne yde efter evne og nyde efter behov, og jeg kan kun anbefale at man deltager hvis man kan, hvis det vender tilbage til næste år

.

torsdag den 5. maj 2016

Lavt selvværd og strikketerapi.

Lavt selvværd giver en lang række af sundhedsmæssige problemer. Strikning kan hjælpe med at opbygge selvværdet igen. Det gør det ved at opbygge nye færdigheder. Det gør at man føler sig produktiv og man har mulighed for at lave noget til sig selv og andre i form af strikkede gaver. Og så er der hele processen med at skabe noget pænt.

 
Min egen trøje jeg er så glad for.

Hvis du strikker til dig selv er det en speciel gave til dig selv. Det at du kan tage en speciel trøje på du selv har valgt farven på, som er tilpasset til dig og lagt en masse arbejde i, giver en helt anden følelse end den du får ved masseproducerede ting. Oven i købet får du en trøje af god kvalitet, som man kan glæde sig over år efter år. Det at strikke til velgørenhed giver også noget til selvværdet. Ikke at man bliver den hellige Frans, mere det at man er med til at løfte i flok og hjælpe nogen af samfundets mest udsatte.


tirsdag den 3. maj 2016

Angst og strikketerapi.

 Sådan så min trøje ud efter at jeg filtede den i vaskemaskinen
Jeg lavede en fejl, så jeg bestemte jeg ville lave den til en taske,
Og den har den helt rigtige størrelse.

Angst.

Jeg lider meget af angst, men når jeg strikker kan jeg få det til at gå væk. Og det er jeg ikke den eneste der kan.

Hvis man har social angst holder strikketøjet ens hænder beskæftigede og tankerne focuseret, så har man mulighed for at deltage i undervisning og begivenheder.
Det gør sindet roligt, så man bedre kan håndtere angsttanker. De gentagne tællerier giver noget godt til mennesker med OCD og spiseforstyrrelser.

En amerikansk undersøgelse viste at 3/4 af kvinder med Anoreksi syntes at strikning var både Beroligende og angstdæmpende.

Sådan så uglerne ud efter vaske.

Personligt giver hele det at holde strikketøjet op foran mig en afstandszone til andre mennesker. Så kan jeg holde ud at være til møder og sidde i store forsamlinger uden angst. Strikketøjet giver mig ro så jeg kan holde ud at være til møder på et par timers varighed
.Heksene, med kattene.

Sofa, dyne, sofa.
Angsten holder mig
i sit dræbende favntag.
Spyder gift på alle initiativer.

Dyne , sofa , dyne.
Min rare nabo
ved mit vindu' 
Mærker angst sveden
løbe langs rygradden.
Alle små hår stritter
med myrepatter, 
mens hjertet ej får et eneste
 roligt øjeblik.

Sofa, sofa, sofa
Strikkepindenes hårde metal.
Garnets blødhed.
Min redningsplanke.

Slår op.
Til en karklud 
og strikker
1 ret
2 ret 
3 ret
Og jeg mærker frihedens bevægelser.
Livet er og kommer fra mine hænder
tilbage til livet
igen.

mandag den 2. maj 2016

På Kursus med Charlotte Kaae

Jeg har været på gobelinstrikkekursus med Charlotte Kaae i butikken Tante Grøn i Odense. Det var et rigtig godt strikkekursus.Vores underviser var meget inspirerende og vi fik lært at slå op og lukke af på forskellige måder og strikke frem og tilbage uden at vende strikketøjet, altså sådan at man strikkede kun fra retsiden.

Og så lærte vi grafisk gobelinstrik  Vi arbejede med mønstre vi selv lavede på perleplader der mest er kendt fra Børnehaver. Mønstret blev så omsat til strik, hvor hver perle repræsenterede et antal masker i højden og breden. Det ses bedst på mit billede nedenfor., Tante grøn havde sørget for at vi var i en hygge lig krog i butikken og nogen lækre kager fra ladkagehuset.

 Hvis man vi læse mere om Charlotte Kaae kan man gøre det her







Det jeg fik frembragt kan ses herover. Det er ikke så svært og jeg kan klart anbefale Charlottes bog om emnet.