fredag den 18. december 2015

Tiden læger alle sår..




Nu er vi ved at komme ovenpå efter vores Tyrkiet tur, det har taget lidt tid så derfor viser jeg lige vores "Chokoladeur". Jeg ved godt det er i det øverste af siden, men jeg ville fortælle det er meget enkelt at lave og ikke koster ret meget. Det er bare en chokoladeæske hvor jeg har sat nogen tal på af mosgummi  og så monteret det med et urværk man kan købe i hobbybutikker. Jeg har købt mit hos cchobby.dk .

Ugen har ellers været hektisk hvor jeg har lavet meget sammen med medierne, der er interessede i både den nye psykiatriseng og den brugerstyrede seng jeg har psykiatrisk afdeling. Brugerstyret seng er en seng jeg kan bruge hvis jeg får det dårligt uden at jeg skal igennem hele møllen på psykiatrisk skadestue. Jeg kan ringe imellem 8 og 22 og spørge om sengen er ledig og er den det kan jeg blive indlagt. Det er et rigtigt godt koncept og det giver mig en masse tryghed i dagligdagen.

Idag har jeg været i radioen og jeg må sige det er svært at acceptere ens egen stemme.
Strikkemæssigt arbejder jeg på flere forskellige ting sokker og karklude til julegaver, Gittes trøje hvor jeg kun mangler ganske lidt på det sidste ærme og dette sjal ovenfor. Sjalet har været lang tid undervejs men jeg har fået lavet en del på det sidste. Gittes trøje skal monteres i juleferien og julegaverne skal jo være færdig til den 24, men så er jeg osse klar til nye udfordringer.



søndag den 13. december 2015

Turen til Tyrkiet.

Vi er lige kommet hjem fra Tyrkiet og det var en dejlig tur med TSS. Vi tog afsted d.5.dec. kl 15.07 fra Odense banegård og kl ca. 3.00 var vi fremme ved hotellet i Tyrkiet og så skulle vi være oppe og igang igen klokken 7.30, så vi var godt trætte.

Turen var en rundrejse og vi så alle de ting som alle andre der rejser til Vesttyrkiet. Gamle ruiner efter romerne. Skt. Nicolauskirken hvor russerne tænde lys for skt.Nicolaus og det skete faktisk den dag vi var der for den var den 6. dec. der er hans fødselsdag og der var en katolsk gudstjeneste i ruinerne mens vi var der og det var lidt specielt i et muslimsk land.
En af dagene var vi ude og sejle hvor vi skulle se nogen grave og vi skulle ud og se hvor skilpadderne var. Herover kan I se hvad sådan nogen spiser og de blev også til vores mad for vi kunne købe dem til beredt på vejen tilbage og de smagte godt selv om der ikke var meget kød på dem.

Garn.

Jeg var jo på jagt efter garn hele tiden, men jeg fandt ikke noget. Det vil sige ikke rigtigt noget som jeg havde tænkt mig garn, jeg havde jo forestillet mig garn i nøgler som man kunne strikke af.
Jeg fandt dog lidt og det var der hvor vi var ude for at se (og købe, hvis man havde den slags penge) tæpper.

Jeg spurgte om jeg måtte få/købe noget af deres tæppegarn og jeg fik at vide jeg skulle spørge igen lidt senere og det gjorde jeg så. Jeg fik at vide det gjorde de ikke normalt men jeg fik da lidt:


Der er ikke til en trøje, men der kan jo altid blive til en stribe i en trøje og det synes jeg kunne være lidt sjovt.
En af de sidste dag fandt jeg så min lille nye ven
Og han var da lidt "garnet"og har et hoved af et lille garnnøgle.
Turen var rigtig god, men jeg har valgt kun at fortælle om det jeg syntes var lidt specielt for netop vores tur for de gamle ruiner og de andre turiststeder ser alle og dem kan man læse om et andet sted på nettet.
Rent strikkemæssigt fik jeg strikket en del på vores busture fra sted til sted, så jeg fik lavet en del af julegaverne så også på den måde var det en god tur.



tirsdag den 1. december 2015

Ro på !

Tændte  lys, noget godt i TV og så stille og roligt strikke på ærmerne til Gittes trøje var hvad jeg foretog mig i forgårs . Kristian og Jens-Henning var hjemme og vi fik en rigtig hyggelig eftermiddag.
På Facebook fik jeg lavet et nyt cover billede og det kan I se her. Jeg har fået et nyt billedprogram, hvor jeg kan lave mange forskellige ting man kan down loade det gratis på siden
Det jeg har gort med vores billeder er at jeg har ladet det redigere, så det ser ud som akvarel, sjovt og nemt
I går var jeg meget træt og derfor strikkede jeg ikke på Gittes trøje, jeg laver fejl når jeg er træt. Jeg begyndte så på en ny trøje som jeg strikkede baglæns idag ( Jeg travlede den op).
I dag skal jeg heller ikke strikke på, eller rettere jeg har strikket på ærmerne i strikkegruppen på Aktivitetshuset, men jeg skal ikke strikke mere på dem i dag, det er jeg for træt til.
Derimod har jeg fundet et sjal frem som jeg begyndte at strikke i sommer, det er til mig selv så det gør ikke noget hvis jeg laver en fejl.

Det er sjovt at strikke sjalet, og det mærkeligt at jeg bare har ladet det ligge, men jeg tror det er fordi jeg er bange for at lave kanten udenom sjalet, men jeg kan bare se i Annes blog  for der er en rigtig god forklaring på kanter.
Annes blog er i øvrigt en af mine ynglings blog og jeg følger den jævnligt, og jeg skal have prøvet at lave et af Annes sjaler.


mandag den 30. november 2015

Det var kattens...

Idag har jeg set på alt mit garn og der var godt nok meget.
Jeg elsker at se på mit garn , jeg føler mig rig og jeg kan altid komme igang med et nyt projekt.
Der ligger garn til flere store trøjer.
Jeg vil også tro der ligger 5 kg bomuldsgarn. Jeg ved jo godt at det er småting i forhold til mange andre, men for mig er det tilstrækkeligt og jeg er glad for mit garn.
Katten fangede jeg lige da han var hoppet ned i en tom kasse. Han var også alle vegne, iflg. ham er garn godt både til at ligge i og lege med, Vi hyggede os rigtigt meget.

søndag den 29. november 2015

Fermentering



Jeg er blevet opmærksom på fermentering der er en gammel konservereringmetode der findes i mange kulture. Basalt er det kun grøntsager og salt man putter i et glas. Så lader man det stå til det er blevet syrnet af mælkesyrebaktierne der naturligt findes i grøntsagerne.
Sauerkraut eller surkål er et produkt af fint snittet hvidkål. Kålen opbevares lufttæt og der opstår en mælkesyregæring. Det øger kålens holdbarhed og ændre kålens smag. 
.

Fremgangsmåde.
Fermentering frembringer mælkesyre og fremkalder sammen andre ting i mindre mængder surkålens karakteristiske smag og konsistens. der bruges oftest hvidkål men andre grøntsager kan også bruges.

Først skære man grøntsagerne i små stykker. Her bruger jeg et spidskål som jeg strimler. Og så putter jeg det i en skål med ca 1½ spsk salt.Man regner salten som 2,5% af kålens vægt Nede i skålen krammer jeg saltet ind i "massen" og efterhånden "Brænder"kålen sammen og bliver blød og kålsaften kommer frem.


Når dette er sket putter man det i et glas og stamper det sammen evt med skaftet af en stor gryde ske.

Låget sættes på, men åbnes hver dag hvor man også stamper kålen sammen så alt ligger under væsken. Kålen skal stå ved ca 21 C og efter 5-6uger har man surkål.

lørdag den 28. november 2015

Julenisser

I julen 2014 lavede jeg nisser af hessian og Paverpol. Næserne er lavet af silkclay. Alle disse ting er købt i CChobby i Holstebro. De har også en webshop her

Først byggede jeg et skelet af hønsetråd, der var formet som en kegle. Jeg puttede hessianen i Paverpol og beklædte keglerne med det og lod dem tørre.Paverpol er en slags lim man kan stive sof af med.

Mens de tørrede lavede jeg næserne af silkclay i hudfarve og jeg lavede overskægene af noget naturfavet garn.
Da de var tørre limede jeg næserne og overskægget på keglen. Derefter puttede jeg stoffet til huerne i paverpol og formede dem til huer på Nisserne

Da alt det var gjort lod jeg dem tørre. Nissehuerne lavede jeg af farvet stof.

fredag den 27. november 2015

Strikketerapi.


Strikketerapi er noget af det jeg ønsker at lave mere med, for jeg har selv oplevet at man bliver mere rolig. I dag var Solveig og jeg sammen i den strikkegruppe vi har lavet som skal kigge på strikketerapi.
Når man strikker kan man sidde alene eller sammen med andre, derfor er det så godt et middel til at få ro. Hvis man sidder sammen med andre og er lidt genert kan man se på sit strikketøj og man behøver ikke at få øjenkontakt med m´nogen og man kan deltage i samtalen alligevel. Hvis man skal til en eller anden undersøgelse eller have svar på noget man er spændt på kan man sidde og strikke i venteværelset og koncentrer sig om det og tage tankerne væk fra det man skal ind til. I det hele taget er strik godt til at adsprede og det sætter også hjernen til at lave serotonin der er godt mod depression.