lørdag den 31. oktober 2015

Prøvedag

Sokker

Så hoppede der 2½ par sokker af pinden. Jeg kan faktisk strikke en str. 42 på en dag. Jeg slapper enormt meget af ved at strikke strømper. Garnet er Regia, det er faktisk det eneste jeg vil strikke sokker af. De kan vaskes på 40 C og hvis man har de lyster kan de smides i tørretumbleren . Godt til Jens-Henning 19 år på Nyborg Kostgymnasium. Sokke opskriften jeg bruger er en jeg har i hoved, og den kan jeg ikke skrive ned, men der findes også så mange andre opskrifter på nettet der er lige så gode.

Prøver

Gitte kommer på mandag og der skal vi snakke om en trøje jeg har lavet, som Gitte gerne vil have en der minder om. I denne trøje har jeg brugt vævestrik og derfor har jeg lavet nogen prøver hun kan se på så hun kan få noget andet også end det jeg lige har brugt på min egen." Desvære" har jeg fundet ud af jeg bliver nødt til at lave en ny trøje med vævestrik, det bliver med noget af det øverste. Jeg er ikke helt færdig med at finde ud af hvilke farver jeg vil bruge, men dette vil der komme mere om efterhånden som projektet skrider fremad.

torsdag den 29. oktober 2015

Halssmykker.

Dagen i dag er en stille og rolig en, hvor jeg er lidt småsløj, men det skal ikke stoppe mig fra at skrive på bloggen.
Jeg får da også noget ud af dagen for jeg er ved at lave strikkede smykker, og jeg må indrømme jeg prøver at lave noget som jeg har set andre steder og jeg synes jeg kommer helt godt fra det.
Denne så jeg på kreative dage i Fredericia i sidste weekend. Jeg ved ikke hvordan hun strikkede den men jeg gør således.

Strikket trekants halssmykke 

Slå 3 masker op. *Tag en m ud i hver side på hver p til der er 11m. Luk 8 m af i begyndelsen af næste p og strik de sidste 2 m,. nu er der 3 m på pinden * Gentag*-*. Gentag til smykket er langt nok.
Smykket kan nu snos om halsen, eller man kan lave det i bestemte længder og sy det sammen i nakken, så er det nemmere at holde styr på.

Hestetømme halssmykke

Jeg så i strikkedysten på Tv syd at en af deltagerene havde en hestetømme flere gange rundt om halsen så det fungerede som et smykke. Jeg syntes det så godt ud.
Det er muligt at hun havde lavet sit på en strikkemølle, men jeg laver min på en almindelig strikke lise, det tager sin tid men er også hyggelig afslappende.


onsdag den 28. oktober 2015

Al begyndelse er svær..

Dette flotte freeform billede fra vores strikke camp på Aktivitetshuset i Odense vil jeg åbne min blog.
Billedet er strikket og hæklet i små stykker der så er syet sammen. Vi var fem piger der strikkede, hæklede og syede sammen i sommeren 2015 og vi fik dette resultat ud af det. Billede hænger nu i vores kreativ rum i huset.
Det er med lidt bæven at jeg begynder denne blog,for er det jeg vil skrive interessant nok til at folk vil læse det, men nu begynder jeg og så må det komme på en prøve.
Jeg er lige begyndt at gå hjemme og jeg har tænkt mig at skrive om de små og store projekter jeg går og laver herhjemme og håber at nogen kan få inspiration af det.